Fra provinsliv til byliv og om at finde helt hjem

Af Mille Emilie

“Havde du spurgt mig for fem år siden havde jeg svaret dig: “Jeg skal ALDRIG flytte ud af byen!” Jeg rullede med øjnene af venner og bekendte, der gjorde. Haha! Totalt latterligt, det ved jeg godt nu. Og det er lidt sjovt at tænke tilbage på. Nogle gange ser man bare først tingene, når man står i lignende situation selv.

Men ens behov og prioriteringer ændrer sig bare løbende gennem livet, særligt når man får børn. Hvis du ikke har børn endnu, så vil du opleve det. It’s a kliché, but it’s true! Jeg havde selv mange tanker om at flytte fra by til provins dengang. Kunne jeg?

For et halvt år siden sagde vi farvel til vores elskede lejlighed og vores liv i byen. Noget jeg aldrig troede jeg skulle; flytte ud af byen.

Jeg har de sidste 13 år boet i København, og jeg har virkelig identificeret mig selv som værende en ægte bypige. Det er her, jeg har følt mig hjemme. Sådan ægte hjemme! Jeg elsker spontaniteten og den impulsivitet byen har at byde på. At der er forskellighed og rummelighed til os alle, at der er både stilhed og larm, og at man kan cykle og gå til alting på 5-10 min.

Flere og flere ting begyndte at irritere os. At vi fx ikke bare lige havde muligheden for at gå en tur, uden at vi skulle pakke og slæbe alverdens ekstra sager med i en pusletaske, blot for 15 minutters leg på en legeplads. Når man så kom ned fra fjerde sal, så havde man glemt halvdelen oppe i lejligheden. Åh! Op igen. Og ned igen. Og sådan fortsatte det.

Vil du læse hele Mille Emilies tanker om at flytte fra by til provinsen? Så find det her.