Det dækker grundskylden over

Regnskab. Foto: Pixabay

Foto: Pixabay

Som boligejer skal du betale boligskat. Men begrebet dækker over både grundskyld og ejendomsværdiskat, og det kan være en kompliceret størrelse at få overblik over. Her kan læse mere om den ene del – grundskylden.

Der findes to typer af boligskat. Den ene er grundskyld, og den anden er ejendomsværdiskat. Herunder kan læse mere om grundskyld, mens du kan læse mere om ejendomsværdiskatten her.

Grundskylden er helt enkelt sagt den skat, som du betaler for selve grundens værdi. Det er Vurderingsstyrelsen, der vurderer, hvad grunden er værd, og grundskylden er altså den skat, du betaler for selve den jord, som din bolig står på.

Grundskylden bliver også ofte omtalt som ejendomsskat eller grundskat. Det er kommunerne, der fastsætter satsen for, hvor stor en andel af grundens værdi, du skal betale i grundskyld. Og når der tales om grundens værdi, er det grunden i ubebygget tilstand, som der beregnes ud fra.

Så meget betaler du i grundskyld

Netop fordi det er en skat, som hver enkelt kommune administrerer og fastsætter, vil det også variere, hvor meget den enkelte boligejer betaler i grundskyld, alt efter hvilken kommune vedkommende er bosat i.

Men overordnet kan det siges, at grundskylden udgør en vis promillesats af grundværdien.

Der er dog et vist spænd, som kommunerne hidtil har skulle holde sig inden for. Grundskyldpromillen skal i dag således udgøre minimum 16 promille og maksimalt 34 promille af grundværdien.

Har din kommune for eksempel fastsat grundskyldspromillen til 22, skal du betale 22 promille (svarende til 2,2 procent) af grundens værdi i grundskyld.

Ovenstående er det samlede beløb, som du skal betale i grundskyld. Og det splittes op i to dele, så du som boligejer modtager en opkrævning to gange om året.

Nye regler i vente

På grund af diverse problematikker i det gældende boligskattesystem er der indgået et politisk forlig om et nye boligskattesystem. Med det følger nye vurderinger, som skal afspejle den aktuelle markedsværdi af såvel grunde som boliger. Og de regler betyder samtidig, at såvel ejendomsværdiskatten som grundskylden fremover vil følge udviklingen i ejendoms- og grundpriserne.

Samtidig er det i forbindelse med den seneste politiske aftale om boligskatterne fra maj 2020 aftalt, at i årene 2022-2024 må det beløb, man betaler i grundskyld ikke stige mere end 2,8 procent om året, hvor det ifølge de gældende regler i dag er tilladt, at grundskylden kan stige med op til 7 procent om året.

De nye vurderinger vil lande hos de enkelte boligejere fra andet halvår 2020 og frem. I de tilfælde, hvor den nye vurdering af grunden er højere, end den hidtidige, vil denne vurdering danne grundlag for, hvor meget du skal betale i grundskyld fra 2024. Det skyldes det loft, der er sat for, hvor meget grundskylden må stige frem til 2024.

Er der omvendt tale om, at den nye vurdering er lavere end den, du indtil videre har betalt grundskyld ud fra, vil den nye vurdering træde i kraft allerede fra 2021 og dermed danne grundlag for, hvor meget du betaler i grundskyld herfra.

Stigninger i grundskyld bliver indefrosset

Hvis der i din kommune bliver tale om en stigning i grundskylden, er det ikke noget, du kommer til at mærke i dit budget her og nu.

I forbindelse med Boligskattereformen, som blev vedtaget i 2017, blev det besluttet fra politisk side, at alle eventuelle stigninger i grundskylden skulle indefryses i årene 2018-2021. Og i forbindelse med den seneste politiske aftale og loftet over stigninger i grundskyld, er det besluttet at denne ordning fortsætter.

Det betyder altså, at det beløb, som du som boligejer eventuelt skal betale ekstra i grundskyld, bliver låst fast og skal betales på et senere tidspunkt. Indefrysningen er rentefri frem til 2024, og der bliver altså ikke tilføjet renter til det beløb, som er indefrosset til betaling på et senere tidspunkt.

Indtil videre er det en tvungen ordning, og man kan således om boligejer ikke vælge at betale det ekstra beløb i grundskyld her og nu, selvom man måske har luft til det i sit budget.

Men den seneste politiske aftale i maj 2020 indebærer, at boligejerne fra 2021 kan vælge, om de vil betale den indefrosne grundskyld. Hvis de vælger fortsat at lade grundskylden være indefrossen, vil det være rentefrit frem til 2024.

Den gennemsnitlige grundskyldspromille vil falde

I forbindelse med de nye regler vil den maksimale grundskyldspromille blive sat ned fra de nuværende 34 til 30, og samtidig bliver den nedre grænse på 16 promille afskaffet.

Når de nye vurderinger af grunde er foretaget, vil mange boligejere opleve, at deres grundværdi fastsættes væsentlig højere end hidtil. Og da man samtidig har vedtaget et loft for, hvor meget det samlede grundskyldsbeløb må stige i de kommende år, vil der være kommuner, hvor grundskyldspromillen vil blive væsentlig lavere end i dag, så grundskylden ikke stiger mere end det tilladte, når man regner efter den nye grundværdi.

I sidste ende medfører det, at den gennemsnitlige kommunale grundskyldspromille nedsættes fra de cirka 26 promille, som gælder i dag, til forventede knap 13 promille i 2024.

Grundskyldspromillerne fastsættes, så overskuddet fra grundskylden i hver eneste kommune er uændret i 2024 set i forhold til, hvis de skatteregler, der gælder i 2023, ville blive videreført.

I årene 2021-2028 kan grundskyldspromillen ikke sættes op.

Udgivet: 1. juli 2020
Opdateret: 1. juli 2020

Tilmeld dig vores nyhedsbrev